Her er de mest tilfredse internetkunder

BrancheIndex Internet 2015 viser hvilken internetudbyder, der topper på kundeloyalitet og tilfredshed med hastighed og stabilitet.

BrancheIndex Internet 2015 har kortlagt 2800 danske privatkunders loyalitet over for deres internetudbyder. Resultaterne viser, at Waoo! igen i år topper som internetudbyderen med de mest loyale kunder (figur 1). Waoo! er samtidig internetudbyderen med de mest tilfredse kunder, når det kommer til hastighed og stabilitet (figur 2 & figur 3).

BrancheIndex Internet 2015 - Loyalitetsindeks

Figur 1: Loyalitet blandt internetudbydere (indeks 0-100, baseret på kryds af loyalitetsspørgsmål med 1-7 svarskalaer)

- Placeringen som nummer et betyder rigtig meget. Vi henviser til loyalitetsundersøgelsen, når vi fortæller nye kunder om vores produkt. De fleste kunder vil hellere høre, hvad andre kunder mener, end hvad producenten synes, siger Jørgen Stensgaard, administrerende direktør Waoo!.

Se flere udtalelser fra Waoo!


- Brugen af internettet er blevet en fast del af vores dagligdag og brugsmulighederne er steget markant de seneste år. Internetudbyderne skal være sikre på, at de følger og understøtter deres kunders internetbrug. Her er Waoo! med helt i front i form af passende løsninger på hastighed og stabilitet, og det afspejler sig i deres kundetilfredshed, siger Researchkonsulent Nitin Ruparelia fra rådgivningsvirksomheden Loyalty Group.

Øget fokus på private internetløsninger

Mediernes fokus på internetabonnementer og Erhvervsstyrelsens nylige lancering af et værktøj til at kortlægge af fastnetbredbånd og hastighedsmåling (tjekditnet.dk) stiller øgede krav til internetudbydere. Tjekditnet.dk er det offentliges forsøg på at gøre det nemmere for borgere at gennemskue deres internetabonnementer og behov.

BrancheIndex Internet 2015 - Hastighed

Figur 2: Jeg er tilfreds med hastigheden på min internetforbindelse (indeks 0-100, omregnet fra en 1-7 svarskala)

BrancheIndex Internet 2015 - Stabilitet

Figur 3: Jeg er tilfreds med stabiliteten/driften af min internetforbindelse (indeks 0-100, omregnet fra en 1-7 svarskala)

- Selvom der allerede i mange år har været private internetportaler til at sammenligne internetabonnementer, kan det offentlige tilbud vise sig at være vigtig for kundernes forhandlingsstyrke. Tjekditnet.dk kan være med til at øge opmærksomheden på borgernes behov og skabe større gennemsigtighed i forhold til kvalitet og pris. Den store udfordring for internetudbyderne bliver, om de er klar til at håndtere kundernes eventuelle utilfredshed med deres nuværende løsning, siger Nitin Ruparelia.

Få mere information om BrancheIndex Internet

Resultaterne fra BrancheIndex Internet 2015 har blandt andet været omtalt på business.dk. Kontakt researchchef Lars Jepsen på e-mail lj@loyaltygroup.dk eller telefon 70252627, hvis du vil vide mere om resultaterne.

Læs mere om BrancheIndex Internet her

 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet