Hvilken dagligvarekæde vinder kundernes loyalitet i 2017?

Discountkæden Rema 1000 opnår for andet år i træk de mest loyale kunder i analysen BrancheIndex Dagligvarer.

For andet år i træk placeres Rema 1000 i toppen af loyalitetsindekset i årets BrancheIndex Dagligvarer undersøgelse med 70 indekspoint. Lidl ligger på andenpladsen med 65 point, efterfulgt af SuperBrugsen og Kvickly, som begge scorer 63, med kun få decimaler til forskel (figur 1).

BrancheIndex Dagligvarer 2017

Figur 1: Loyalitetsindeks (indeks 0-100, baseret på kryds af loyalitetsspørgsmål med 1-7 svarskalaer (Total er udregnet på basis af den totale undersøgelse og inkluderer mindre dagligvarekæder, som ikke er medtaget i denne grafik).

Fokus på den nære kundeoplevelse har båret frugt

Ifølge Lars Jepsen, Researchchef i Loyalty Group, har Rema 1000's fokus på den nære kundeoplevelse og konkurrencedygtige priser båret frugt:

"Rema 1000's koncept med den lokale købmand med et stærkt bagland, der sikrer de rigtige produkter til konkurrencedygtige priser, har været en succes i Danmark. Rema 1000 har forstået, at den nære kundeoplevelse er det punkt, hvor kæden kan differentiere sig væsentligt i forhold til de andre discountkæder. Den gode kundeoplevelse går hånd i hånd med den gode indtjening, og Rema 1000 er i dag en af de mest rentable dagligvarekæder på det danske marked", udtaler han.

Læs udtalelse fra Rema 1000 her

 

Få mere information om BrancheIndex Dagligvarer

BrancheIndex Dagligvarer kortlægger 4100 privatkunders loyalitet og tilfredshed med deres primære dagligvarekæde. Dagligvarekæderne bliver samtidig vurderes af kunderne ud fra syv centrale områder; Tilgængelighed, Servicekvalitet, Produktkvalitet, Værdi for pengene, Tillid, Økologi og Image.

Kontakt researchchef Lars Jepsen på e-mail lj@loyaltygroup.dk eller telefon 7025 2627, hvis du vil vide mere om resultaterne.

BrancheIndex Dagligvarer i pressen

BrancheIndex Dagligvarer møder hvert år interesse fra de danske dagligvarekæder og den danske presse.

Se presseomtale af BrancheIndex Dagligvarer

 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet