Hvis du vil have loyale kunder, må du se på hele virksomhedens evne til at skabe værdi gennem Kundens Livscyklus - fra første møde med kunden til en eventuel afsked. Vi kan hjælpe dig med at få overblik over de væsentligste kontaktpunkter med dine kunderne og samtidig sikre dig den nødvendige viden om, hvordan du skaber øget værdi for dine kunder i alle faser. Vi opdeler Kundens Livscyklus i 6 faser, som er kendetegnet ved specifikke forretningsmæssige udfordringer.

1. Akkvisition
Det er dyrt og ressourcekrævende at skaffe nye kunder. Hvordan tiltrækker du de rigtige kunder og sikrer, at så få som muligt falder fra i salgsprocessen?
2. Forventningsafstemning
Det er vigtigt at afstemme forventninger med kunderne i starten af samarbejdet. Ved du, hvordan du skaber optimal værdi for dem?
3. Udvikling
Det er vigtigt konstant at vedligeholde og udvikle samarbejdet med dine kunder. Hvordan styrker du bedst relationen til dem og sikrer effektivt mersalg?
4. Fastholdelse
Hvilke af dine kunder overvejer at skifte til konkurrenten? Overvåger du systematisk dine kunders holdning til dig, så du kan reagere, før det er for sent?
5. Kritisk fase
Sandhedens øjeblik er, når der opstår en krise i samarbejdet. Har du fastlagte planer for, hvem, der skal gøre hvad, når krisen er en realitet?
6. Afsked
Når kunderne vælger at sige farvel, har du to muligheder: At forsøge at vinde dem tilbage igen eller sende dem pænt af sted. Hvilken strategi har du klar?