Af Nitin Ruparelia, Loyalty Group
3500 privatkunder har vurderet deres pensionsselskab i Loyalty Groups undersøgelse BrancheIndex™ Pension 2011. Undersøgelsen viser store forskelle på kundernes loyalitet overfor de forskellige pensionsselskaber. Den personlige rådgivning og markedsføringen får generelt bundkarakterer af kunderne.
Rådgivning og markedsføring får bundkarakterer
Kun 21 % af kunderne har svaret, at de i høj grad oplever en god personlig rådgivning i deres pensionsselskab. Samtidig svarer kun 17 % af kunderne, at de finder deres pensionsselskabs markedsføring relevant og dækkende for netop deres behov. Mikkel Korntved, direktør i Loyalty Group siger:
- Det er bekymrende at se, hvor få af pensionsselskabernes kunder, der rent faktisk finder markedsføringen relevant og rådgivningen tilfredsstillende. Der er et kæmpe potentiale for de selskaber, som evner at skille sig ud fra denne kedelige tendens.
PensionDanmark og AP Pension i top
Kunderne hos PensionDanmark har vurderet deres pensionsselskab til at have den bedste personlige rådgivning i branchen skarpt efterfulgt af AP Pension. I bunden finder man Sampension og Pensam med det laveste antal kunder, der finder den personlige rådgivning tilfredsstillende.

Figur 1: Vurdering af personlig rådgivning i pensionsbranchen (indeks 0-100, omregnet fra en 1-7 svarskala)
PensionDanmark scorer også højest, når det handler om oplevelsen af relevans i markedsføringen og er her efterfulgt af LP Pension. Sampension er igen at finde i bunden lige efter Danica Pension.

Figur 2: Vurdering af markedsføringen fra pensionsselskaberne (indeks 0-100, omregnet fra en 1-7 svarskala)
Få mere information om BrancheIndex™ Pension 2011
Hvis du vil vide mere om resultaterne fra BrancheIndex Pension 2011, er du velkommen til at kontakte researchkonsulent Nitin Ruparelia på e-mail nr@loyaltygroup.dk eller telefon 70 25 26 27. Du kan også besøge vores pressearkiv, hvor du kan læse flere artikler om undersøgelsen.
Læs mere om Branche Index™ Pension 2011
Gå til vores pressearkiv