LostOrderAssessment – når du vil vide, hvorfor du ikke fik ordren
Der findes næppe en salgsafdeling, som ikke kender til udfordringen med tabte ordrer. Sælgerne bruger tid og ressourcer på at afholde møder og fremsende tilbud til nye kundeemner, men må alligevel ofte se langt efter ordrerne. Måske gik ordren til konkurrenten, eller måske mistede kundeemnet simpelthen interessen for projektet. Mange salgsafdelinger får aldrig fulgt op på, hvor det gik galt i processen, og går dermed glip af dyrebar viden.
Hvis du ikke ved, hvorfor dine sælgere taber ordrer, betyder det at:
- Du går glip af viden om, hvordan salget/konverteringsraterne kan optimeres.
- Sælgernes ressourcer ikke bliver anvendt optimalt.
- Du har unødigt høje omkostninger i forbindelse med nysalg.
- Du mister omsætning på grund af en ustruktureret salgsproces.
Få svaret på hvordan du får flere ordrer i fremtiden
LostOrderAssessment gør det nemt for dig at sikre, at der bliver fulgt systematisk op på alle tabte ordrer. Du får blandt andet svar på, hvorfor kundeemnet valgte at lægge ordren hos konkurrenten, og hvad dine sælgere kan gøre bedre i fremtiden. Ved at følge op på tabte ordrer, signalerer din virksomhed en professionel tilgang til salget, og samtidig får du et effektivt styringsværktøj i hverdagen. Du får nemlig værdifuld viden om, hvordan du skal styrke salgsprocessen og sælgernes kompetencer. Denne viden vil sikre, at flere af virksomhedens tilbud bliver til ordrer i fremtiden. Vi bidrager gerne med rådgivning omkring, hvordan du kan klæde dine sælgere på til at agere mere kundeorienteret gennem hele salgsprocessen.
Øg din omsætning med færre ressourcer
Med en målrettet, struktureret og optimeret salgsindsats kan du opnå både flere og større ordrer og dermed øge omsætningen markant. Samtidig har du mulighed for at reducere dine omkostninger ved at sikre, at sælgerne anvender deres ressourcer mere effektivt og kommer hurtigere fra tilbud til ordrer. Endelig betyder flere ordrer ofte også øget motivation hos sælgerne og dermed en styrket indsats og evne til at skabe resultater.
Bestil en produktbeskrivelse af LostOrderAssessment her
Læs kundecase fra AP Pension