Skab følelser hos kunderne

Markus KramerMarkus Kramer, global marketingdirektør fra Aston Martin var dagens sidste taler og stillede skarpt på virksomhedens brand. Ifølge Markus Kramer handler loyalitet om at skabe et følelsesmæssigt bånd til kunderne, og her er brandet afgørende:

- Brandet skal ses som et løfte til kunden, og det er vigtigt, at virksomheden holder, hvad den lover, hvis kunderne skal bevare tilliden.

Markus slog også fast, at penge betyder mindre, når man er et luksusmærke, som sælger følelser. Undersøgelser viser, at salget af luksusmærker stort set ikke har været påvirket negativt af krisen.

Det skyldes, at kunderne ikke tænker rationelt men i stedet lægger vægt på den følelse, produktet giver dem. Virksomheder bør derfor se ud over pengene og have fokus på, hvilken følelse, de sælger til deres kunder.

Aston Martins brandløfte er "De smukkeste biler i verden", og det betyder, at der er et stærkt fokus på kvalitet og design i alle led af udviklingen og produktionen af Aston Martin bilerne. Løftet gennemsyrer organisationen og er blevet nedbrudt til konkrete "frameworks", som de enkelte afdelinger arbejder ud fra.

Konference 201113

Disse "frameworks" er med til at sikre unikke kundeoplevelser, som er fundamentet for at opnå loyale kunder. Intet er overladt til tilfældighederne på vejen fra "Brand Awareness" til "Ownership Experience" hos Aston Martin.

Markus Kramer rundede sit indlæg af med at pointere, at den fysiske bilnøgle til en Aston Martin internt betegnes som en "følelsesmæssig kontrolenhed", og hans afsluttende spørgsmål til deltagerne var: "Hvad er din virksomheds følelsesmæssige kontrol til dine kunder?"

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker en dialog om Markus Kramers indlæg eller at se flere slides fra hans præsentation, er du velkommen til at sende en e-mail til info@loyaltygroup.dk.

Tilbage til highlights fra konferencen

 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet