7 anbefalinger til at opnå resultater

Her er Loyalty Groups 7 bedste anbefalinger til, hvordan du skaber reel forandring og synlige resultater i arbejdet med kundeorientering i 2019

Runner

1. Overbevis ledelsen Selvom ledelsen taler om kundeorientering har de ikke nødvendigvis forstået, hvad det betyder for forretningen, eller hvad det kræver at realisere. Sørg for at overbevise dem gennem relevante cases, eksempler og beregninger, så du har fuld opbakning til dit arbejde.

2. Ryk ved status quo Hvis du ikke formår at rykke ved status quo, gør du ikke dit arbejde godt nok. Det kræver mere end et par småjusteringer at styrke kundeorienteringen. Vær klar til at udfordre det velkendte og arbejde for de forandringer, som har størst indvirkning på kundeoplevelsen.  

3. Hav beslutningskompetence Du har måske fået opgaven at styrke kundeorienteringen, men har du også mulighederne for at gøre det? Det er hårdt arbejdet at skabe forandring, og du vil møde modstand undervejs. Sørg derfor for at have kompetencerne i orden og lov til at træffe de nødvendige beslutninger.

4. Husk de store problemer At fikse små problemer er en fantastisk måde at opnå "quick-wins", men det kræver ofte mere fundamentale ændringer at styrke kundeorienteringen. Husk de langsigtede initiativer og vær klar til at takle de største barrierer for en god kundeoplevelse.  

5. Få medarbejderne med Medarbejderne er dine vigtigste allierede, hvis din mission om en styrket kundeorientering skal lykkes. Start med at få de største ildsjæle med ombord og overbevis dem om, at forandring betaler sig. Så bliver det langt nemmere at få resten af medarbejderne med.

6. Fokusér på det vigtigste Vel og mærke det vigtigste set med kundernes øjne. Hvis du ikke har konkret viden om, hvad der har betydning for kunderne, kan du umuligt sætte ind de rigtige steder. Sørg for at basere dine beslutninger på viden, så du ikke ender med at spilde tid og penge.

7. Mål resultaterne Det der bliver målt, bliver også gjort! Sørg derfor for at måle effekten af de initiativer, der bliver sat i gang på tværs af funktioner, og gøre resultaterne synlige internt. Det vil motivere både ledelse og medarbejdere til at holde fokus på kundeorientering i hverdagen.

Kom videre med kundeorienteringen

Loyalty Group er klar til at hjælpe dig, uanset om har brug for at overbevise ledelsen, motivere medarbejderne, eller udpege de vigtigste indsatser i arbejdet med kundeorientering. 

Har du brug for konkrete anbefalinger i forhold til din virksomheds situation og udfordringer, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog.

 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet