Her er mobilselskabet med de mest loyale kunder

Ifølge nye tal fra BrancheIndex Mobil 2018 indtager Call me førstepladsen, når det kommer til at have de mest loyale mobilkunder. 

I undersøgelsen BrancheIndex Mobil har Loyalty Group kortlagt 3474 mobilkunders loyalitet, tilfredshed og oplevelser med deres mobilselskab. 

Call me overtager førsteplads på kundeloyalitet

Samlet set er Call me mobilselskabet med de mest loyale kunder i undersøgelsen og overtager dermed førstepladsen fra CBB.

Telia har en positiv udvikling på kundeloyalitet men er fortsat placeret på sidstepladsen ift. sidste års resultater. BrancheIndex Mobil 2018

Figur 1:  Loyalitetsindeks blandt mobilselskaber (indeks 0-100, baseret på kryds af loyalitetsspørgsmål med 1-7 svarskalaer)

Kunderne har blandt andet svaret på spørgsmål om selskabets produkt- og servicekvalitet, håndtering af klager og evne til at skabe værdi for pengene.

Generel bedring i mobilkunders loyalitet

Generelt går mobilkundernes loyalitet - på tværs af selskaber - markant frem i forhold til sidste års undersøgelse. Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group, siger om resulaterne:

"Vi ser, at kunderne generelt oplever en forbedring af servicekvaliteten og deres mobilselskabs image ift. sidste år. Det må ses som et positivt signal fra en branche, som ellers har været hårdt presset af priskrig".

Få mere information om undersøgelsen

Kontakt researchchef Lars Jepsen på e-mail lj@loyaltygroup.dk eller telefon 7025 2627, hvi s du vil vide mere om resultaterne fra BrancheIndex Mobil 2018. 

Se presseomtale af BrancheIndex Mobil

 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet