Arbejdernes Landsbank vinder Loyalty Award 2014

Vinder: Arbejdernes Landsbank
Branche: Bank
År: 2014
Land: Danmark

BrancheIndex Bank 2014 - Arbejdernes LandsbankArbejdernes Landsbank har modtaget en Loyalty Award for de mest loyale bankkunder i 2014. Prisen blev uddelt af Loyalty Group på basis af Arbejdernes Landsbanks loyalitetsresultater i undersøgelsen BrancheIndex bank 2014

Peter Froulund, kommunikations- og marketingchef i Arbejdernes Landsbank, udtaler:

Hvorfor mener I selv, at I har opnået branchens mest loyale kunder i 2014?

For os er ansvarlig bankdrift lig med at sætte sig grundigt ind i kundens forhold og yde rådgivning på kundens præmisser. Vores rådgivere gør sig hver dag stor umage med at forstå, hvordan kundernes samlede livssituation ser ud, hvad deres ønsker til fremtiden er, og hvad der giver den enkelte kunde værdi. Denne grundighed, tror jeg, er en del af forklaringen på den store tilfredshed og tillid, som vi oplever fra kundernes side. Og det er i sidste ende med til at skabe nogle stærke kunderelationer. Samtidig tror jeg, forklaringen skal findes i, at kunderne oplever en klar sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi rent faktisk gør.

Hvad betyder det for jer at få en LoyaltyAward som bevis på, I er bedst på kundeloyalitet?

Vi er meget glade for og stolte over endnu en gang at vinde Loyalty Award. Prisen bekræfter os i, at vores måde at drive bank på med fokus på nærværende og ansvarlig rådgivning er noget, som værdsættes højt hos vores kunder. Prisen får os på ingen måde til at hvile på laurbærrene. En af vores vigtigste strategiske målsætninger er at have tilfredse og loyale kunder, og derfor vil vi også fremadrettet arbejde benhårdt på at give vores kunder den bedst mulige rådgivning og service.

Presse

Se hvad pressen har skrevet om os.

 

Vores løsninger

Få overblik over vores løsninger.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet