Lærerstandens Brandforsikring vinder Loyalty Award 2015

Vinder: Lærerstandens Brandforsikring
Branche: Forsikring
År: 2015
Land: Danmark

Lærerstandens Brandforsikring har modtaget en Loyalty Award for de mest loyale forsikringskunder i 2015. Prisen blev uddelt af Loyalty Group på baggrund af Lærerstandens Brandforsikrings loyalitetsresultater i undersøgelsen BrancheIndex Forsikring 2015.

Christophe Kirkegaard, Sektionsdirektør for Kommunikation & Marketing, udtaler:

Hvorfor har Lærerstandens Brandforsikring opnået de mest loyale kunder?

Lærerstandens Brandforsikring har et meget højt ledelses- og medarbejderfokus på medlemstilfredshed. Forsikringsprodukterne skal være i orden med gode dækninger og til lave priser. Vi har et højt fokus på service både i vores rådgivningsafdeling og i vores skadesafdeling, hvor vi leder efter dækningsmuligheder og ikke afslag.

Overordnet set har vi et mål om, at medlemmerne skal have så meget værdi ud af medlemskabet som muligt. Blandt andet foretager vi nøje analyser af, hvad der bliver klaget over, så vi så vidt det er muligt får ændret formuleringer, forretningsgange, dækninger mv., så de afspejler vores medlemmer behov.

Hvad betyder det for Lærerstandens Brandforsikring at få en Loyalty Award?

Vi er naturligvis stolte over endnu engang at vide, at vi har de mest loyale kunder i branchen. Det siger noget om, at vores indsats og medlemsvendte fokusområder også er med til at skabe en reel forskel i medlemmernes optik. Det er en bekræftelse på, at vi gør noget rigtigt, men arbejdet stopper ikke her. For os handler det om kontinuerligt at kvalitetssikre, yde den rette service og lytte og agere ud fra medlemmernes behov.

Presse

Se hvad pressen har skrevet om os.

 

Vores løsninger

Få overblik over vores løsninger.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet