PensionDanmark vinder Loyalty Award 2014

PensionDanmarkVinder: Pension Danmark
Branche: Pension
År: 2014
Land: Danmark

PensionDanmark har modtaget en Loyalty Award for de mest loyale pensionskunder i 2014. Prisen blev uddelt af Loyalty Group på baggrund af PensionDanmarks loyalitetsresultater i undersøgelsen BrancheIndex Pension 2014.

Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark udtaler

Hvorfor har PensionDanmark opnået de mest loyale kunder?

Vi har fokus på at give vores medlemmer gode afkast på deres opsparing, vi har branchens laveste administrationsomkostninger og en kundeservicepolitik, der sætter medlemmet i centrum.

I traditionelle pensionsselskaber skal man ansøge om udbetalinger og igennem en lang sagsbehandling. Vi har vendt det om og sørger for gennem registersamkøring med offentlige registre at identificere medlemmer, der har krav på en udbetaling ved f.eks. kritisk sygdom eller førtidspensionering og så tage kontakt til dem.

Indretningen af vores website og app har gjort det nemt og enkelt at få overblik og foretage relevante valg. Vores CRM-system gør det muligt at sende skræddersyede rådgivningsmail til medlemmerne med budskaber, der er relevante for den enkelte.

Gennem vores 120 lokale sundhedscentre kommer vi helt tæt på medlemmer med behov for forebyggende behandlinger, og vi hjælper medlemmer hurtigt igennem sundhedssystemet med vores Hurtig Diagnose-service.

Hvad betyder det for PensionDanmark at få en Loyalty Award?

Vi er meget stolte over at have pensionsbranchens mest loyale kunder. Det er et klart signal om, at vi gør det rigtige, og vi vil fortsætte ad den vej: Gode afkast, lave omkostninger, god kundeservice.

Vores medlemmer er mere end 600.000 lønmodtagere beskæftiget på godt 25.000 private og offentlige virksomheder, og som gennem deres overenskomst har PensionDanmark som pensionspartner.

Medlemmerne indbetaler mere end 12 mia. kr. i pensionsbidrag og har en samlet opsparing på over 170 mia. kr. Vi har et stort ansvar for at administrere medlemmernes pensionsordninger professionelt og med respekt.

Presse

Se hvad pressen har skrevet om os.

 

Vores løsninger

Få overblik over vores løsninger.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet