Rema 1000 vinder Loyalty Award 2019

Vinder: Rema 1000
Branche: Dagligvarer
År: 2019
Land: Danmark

Rema 1000Rema1000 får for fjerde år i træk æren af at have de mest loyale dagligvarekunder i Danmark ifølge årets BrancheIndex Dagligvarer undersøgelse.

Anders Rene Jensen, Indkøbs- og marketingdirektør i Rema 1000 siger om prisen:

Hvorfor har Rema 1000 opnået de mest loyale kunder?

"Kunden er vores øverste chef. Vi lytter til vores kunder og har valgt at have en tæt dialog med vores kunder. Dels forsøger vi hele tiden at forbedre de ting, hvor kunderne ikke synes, at vi gør det godt nok, og samtidig forholder vi os altid til de ønsker og input, som vores kunder kommer med, så vi hele tiden kan gøre det bedre. Det er vigtigt, at vi fører et sortimentet i butikkerne, som dækker kundernes behov i hverdagen. Vi gør meget ud af at undgå, at kunderne går forgæves og bliver skuffede og sikre, at alle vores varer er til rådighed samt sikre friske varer hver dag. Samtidig ønsker vi, at kunderne kan handle hurtigt ind og kun købe de varer, som de har brug for. Derfor har vi ikke flerstykspriser, og vi forsøger hele tiden at tilpasse størrelserne på varerne, så det passer til kundernes reelle forbrug - eksempelvis mindre brødpakker. Endvidere vil vi gerne have, at kunderne hurtigt kan handle de varer, som de skal bruge - i stedet for at tvinge dem rundt i hele butikken, hvor de så ender med at købe ting, som de ikke har brug for.

Ud over at sælge kvalitetsprodukter til en god pris, er service stadig en vigtig faktor. Vi uddanner vores personale til at give kunderne en god oplevelse, når de handler i vores butikker. Som kunde, er det vigtigt at føle, at der er nogen, der gider at lytte til en og hjælpe en. Det gør vi blandt andet ved at følge kunden hen til den vare, som kunden efterspørger. Samtidig behandler vi hver eneste kundehenvendelse seriøst og besvarer alle. Vores butikker er drevet af selvstændige købmænd, som gør alt for at tilfredsstille deres kunder, og vores købmænd ønsker at bidrage til lokalsamfundet - vi har eksempelvis over 500 lokale sponsorater - hovedsageligt med fokus på lokale sportsklubber. Derudover mener vi, at discount med holdning er vigtigt for kunderne, som betyder, at vi har fokus på madspild, økologi, plastproblematikken og sunde varer. Vi tror på, at det er vigtigt, at vi som kæde også tager et ansvar og er med til at flytte tingene i den rigtige retning - uanset om det handler om folkesundheden, dyrevelfærd eller miljøet"

Hvad betyder det for Rema 1000 at få en Loyalty Award?

"Vi er virkelig glade og stolte over, at vi igen i år vinder denne flotte pris. I og med at kunden er vores øverste chef, er det utrolig vigtigt, hvad kunden synes, og vi sætter stor pris på den anerkendelse, vi får fra kunderne ved at modtage en Loyalty Award. Det er et skulderklap til alle vores ca. 13.000 ansatte, og det er med til at styrke ejerskabet og motivationen for at forsætte det gode arbejde fremover."

Presse

Se hvad pressen har skrevet om os.

 

Vores løsninger

Få overblik over vores løsninger.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet